De svageste adgangskoder i 2025
En ny undersøgelse fra Cybernews afslører, at svage og genbrugte adgangskoder stadig udgør en trussel i 2025. Analysen af over 19 milliarder lækkede adgangskoder fra perioden april 2024 til april 2025 viser, at hele 94% enten er genbrugte eller duplikerede.
Læs hele Cybernews’ artikel her.
De mest almindelige adgangskoder
Trods stigende fokus på cybersikkerhed og anbefalinger om stærkere adgangskoder, ser vi stadig de samme simple kombinationer gå igen – år efter år.
- Kombinationen “1234” indgår i hele 4% af alle adgangskoder.
- “Password” og “123456” er fortsat de to mest anvendte adgangskoder – og har været det siden 2011.
- “Admin” forekommer i 53 millioner lækkede adgangskoder, mens “password” optræder i 56 millioner.
Cybernews betegner dette som “default password”-problemet: Brugerne undlader ganske enkelt at ændre standardkoden, når de modtager en enhed. Hackerne ved dette og prioriterer netop disse kombinationer som noget af det første i deres angreb.
Er simple adgangskoder usikre?
For hackere er simple adgangskoder som at finde en ulåst bagdør. I stedet for at bruge avanceret teknik, kan de nøjes med at udnytte menneskelig dovenskab. Cyberkriminelle anvender i stigende grad automatiserede værktøjer til at afprøve enorme mængder lækkede brugernavne og adgangskoder på tværs af platforme.
Selv med en tilsyneladende lav succesrate på blot 0,2–2 %, betyder den store volumen, at angrebene fører til tusindvis af kompromitterede konti. Når én adgangskode først er knækket ét sted, kan den ofte bruges til at få adgang til andre systemer – og det kræver sjældent nogen avanceret bagdør eller teknik at gøre alvorlig skade.
Svagheden ligger ofte i selve opbygningen af adgangskoderne: Mønstre og gentagelser, som angribere nemt kan forudsige eller genkende fra tidligere læk.
Cyber Health Check: Få et overblik over jeres digitale sundhed
Hos CyberNordic tilbyder vi et Cyber Health Check, hvor vi laver en komplet scanning af jeres virksomheds digitale aftryk. Her undersøger vi blandt andet, om jeres adgangskoder er blevet eksponeret i datalæk.
Derudover får I indsigt i:
- Forsøg på domænesvindel
- Potentielle risici for datatab
- Sårbarheder i de systemer og tjenester, I bruger
Mønstre i adgangskoder: Popkultur og løver
Analysen viser også interessante tendenser i valg af adgangskoder:
- Ord med positive konnotationer som love, sun og freedom er blandt de mest populære.
- Mario er den mest brugte popkultur-reference.
- Det mest populære dyr er Lion, mens CzechRepublic er det mindst brugte land.
Korte og forudsigelige adgangskoder dominerer
- 42% af alle brugere har adgangskoder på 8-10 tegn, med 8 tegn som det hyppigste.
- 27% af adgangskoderne består kun af små bogstaver og tal.
Dog er der også fremskridt: I 2022 viste en tidligere rapport fra Cybernews, at kun 1% af adgangskoderne indeholdt små bogstaver, store bogstaver, tal og symboler. I dag er det tal steget til 19% – en positiv udvikling, men der er stadig lang vej igen.
Sådan laver du stærke adgangskoder
- Brug unikke og stærke adgangskoder til hver enkelt konto – helst 12+ tegn med en kombination af store/små bogstaver, tal og specialtegn.
- Undgå personlige oplysninger som navn, fødselsdato eller ord som “admin”.
- Aktivér to-faktor-autentificering (2FA) for at tilføje et ekstra lag beskyttelse.
- Benyt en adgangskodeadministrator til at generere og gemme sikre adgangskoder.