Verizons netop offentliggjorte “Data Breach Investigations Report 2025” kaster lys over en fortsat alvorlig udvikling: ransomware spiller nu en rolle i 44 % af alle databrud på verdensplan. Rapporten bygger på analyse af over 22.000 sikkerhedshændelser og mere end 12.000 bekræftede databrud fra det forgangne år.
Læs Verizons artikel her
Mønstre i angrebene
Ifølge Verizon bruger de fleste angribere stadig stjålne oplysninger eller udnytter sårbarheder som indgang til virksomheders systemer. Men når de først er inde, viser tallene en tydelig stigning i brugen af ransomware som led i angrebet. I 2023 var ransomware involveret i en tredjedel af databrud, men det tal er nu steget til 44 %.
Rapporten peger på, at ransomware er blevet et standardvåben i angribernes arsenal, ikke blot til kryptering af data, men også til udpresning via trusler om offentliggørelse.
Hos CyberNordic hjælper vi virksomheder med at opdage angrebene, før det er for sent. Se vores produkter her.
Mindre betaling – større modstand
Der er dog også positive nyheder. Stadigt flere virksomheder nægter at betale løsesummer – og de beløb, der betales, er faldende.
- I 2024 valgte 64 % af ofrene ikke at betale, sammenlignet med 50 % to år tidligere.
- Den mediane løsesum er faldet til $115.000, ned fra $150.000 året før.
- 95 % af alle betalte løsesummer var under $3 mio. i 2024, mod hele $9,9 mio. i 2023.
Denne udvikling kan ifølge forskerne være med til at presse det økonomiske incitament for kriminelle grupper.
Små virksomheder bærer den tungeste byrde
Rapporten fremhæver, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) rammes langt hårdere af ransomware end store organisationer:
- Ransomware indgik i 88 % af databrud hos SMV’er.
- Til sammenligning var andelen for store virksomheder “kun” 39 %.
Denne skævvridning skyldes ofte manglende IT-modenhed, begrænsede ressourcer og fravær af robuste beredskabsplaner.
Rapportens budskab er klart: truslen er universel, men risikoen for alvorlige konsekvenser er størst, hvor sikkerhedsniveauet er lavest.
CyberNordic hjælper virksomheder under pres
Hos CyberNordic hjælper vi både SMV’er og større virksomheder med at vurdere deres aktuelle cybersikkerhedsniveau, implementere forebyggende tiltag og forberede sig på de værste scenarier. Vores produkter og rådgivning er skræddersyet til at styrke jeres modstandskraft mod netop ransomware og databrud.
Kontakt os for at høre mere om vores løsninger: Kontakt os her!