Ordbog
cyber security CyberNordic

Overvåget adfærdsbaseret antivirus

Selvom cyberangreb stadig bliver både hyppigere og mere sofistikerede, så er der stadig mange virksomheder, som spørger om det er nødvendigt med et antivirusprogram. Det korte svar, er at antivirusprogrammer aldrig har været vigtigere end i dag. Men et traditionelt antivirusprogram er ikke tilstrækkeligt. Du bør i stedet overveje at bruge en overvåget adfærdsbaseret antivirus løsning. På denne side kan du læse mere om, hvad forskellen er på traditionelle antivirusprogrammer og adfærdsbaseret antivirus.

Traditionel antivirus vs adfærdsbaseret  antivirus

Et traditionelt antivirusprogram fungerer ved at identificere og fjerne kendt malware og vira fra en computer. Det anvender en database med signaturer og mønstre af skadelig kode, som det sammenligner med filer på computeren.

Hvis det finder en match, markerer programmet filen som skadelig og kan isolere eller slette den. Traditionelle antivirusprogrammer er effektive til at håndtere kendte trusler, men de kan have svært ved at håndtere nye og ukendte trusler.

For at opretholde sin effektivitet skal antivirusprogrammer opdateres regelmæssigt. Producenterne af antivirussoftware udsender løbende opdateringer med nye definitioner af skadelig kode og nye metoder til at håndtere trusler. Disse opdateringer sikrer, at dit antivirusprogram er i stand til at beskytte mod de nyeste trusler.

Hvis dit antivirusprogram identificerer en mistænkelig fil, har det ofte mulighed for at sætte den i karantæne, hvor den ikke kan påvirke resten af systemet. Nogle antivirusprogrammer forsøger også at reparere inficerede filer ved at fjerne den skadelige kode og genoprette filen til dens oprindelige tilstand.

Overvåget antivirusprogram:

Et adfærdsbaseret antivirusprogram er på den anden side et moderne antivirusprogram. Disse typer af antivirusprogrammer kaldes også ofte for ’adfærdsbaserede antivirusprogrammer’. Disse adskiller sig fra de traditionelle antivirusprogrammer ved at overvåge dine enheders aktiviteter i realtid, samt ved at gøre brug af både mennesker og maskiner til at eliminere cybertrusler.

I stedet for at fokusere på specifikke signaturer, observerer et adfærdsbaseret antivirusprogram dine filer og applikationers adfærd. Hvis det registrerer en mistænkelig eller usædvanlig adfærd, kan det blokere eller afværge truslen, selvom det ikke nødvendigvis genkender selve truslen. Helt konkret betyder dette, at denne slags adfærdsbaserede antivirusprogrammer kan beskytte dig mod hidtil ukendte trusler.

Da programmet ikke kun reagerer på specifikke signaturer, kan det genkende nye og uidentificerede trusler, baseret på deres adfærd. 

Dette giver et ekstra lag af beskyttelse mod for eksempel malware, der endnu ikke er blevet opdaget og indarbejdet i traditionelle antivirusprogrammers databaser. Dette er særligt relevant i dag, da antallet af både cybertrusler og cyberangreb bliver stadig mere sofistikerede. En anden vigtig fordel ved at anvende et overvåget adfærdsbaseret  antivirusprogram er, at der er mennesker involveret, der aktivt kan reagere på trusler. På den måde får du endnu et ekstra lag af sikkerhed og kompetence.

De fleste virksomheder anvender forældede antivirusprogrammer

De klassiske antivirusprogrammer er stadig de mest udbredte, både i danske husstande og i danske virksomheder.

Med vores løsning kan vi overvåge alle jeres digitale enheder og servere. Hvis der skulle ske en hændelse på en computer, server eller mobil enhed, blokerer vi straks enheden, kontakter jer og finder en fælles løsning på problemet.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) skriver blandt andet i deres senest vejledning at ’overvågning er en væsentlig del af et cyberforsvar, der virker’ samt at det kræver at virksomheder og myndigheder aktivt overvåger deres enheder for at kunne opdage ’unormale adfærdsmønstre’.

Og med vores løsning får I lige præcis dette: et værktøj der overvåger og opdager unormale adfærdsmønstre samtidig med at trafikken analyseres mod alle kendte trusler. I modsætning til traditionelle signatur-baserede antivirus-løsninger som alene scanner for kendte trusler, overvåger vi også aktivt adfærdsmønstre og trusler via en kombination af teknologi og mennesker. 

Det giver det stærkeste forsvar og beskyttelse for dig og din virksomhed. Med CyberNordics løsning er I bedre beskyttet mod de konstant skiftende cybertrusler, som jeres virksomhed er eksponeret imod.

Få styr på jeres IT-sikkerhed i dag

 Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken løsning, der passer bedst til din virksomhed, så kontakt os i dag. Hos CyberNordic arbejder for at gøre IT- cybersikkerhed tilgængeligt for alle virksomheder, uanset deres størrelse. Vi gør det muligt, også for de mindre virksomheder, at få adgang til den bedste IT-sikkerhed på markedet. Vores løsninger hjælper dig også til at blive compliant med NIS 2-direktivet.

Vi er blandt Danmarks førende sikkerhedseksperter og har mange års erfaring med at arbejde med både små og store virksomheder. Før vi etablerede CyberNordic, har vi solgt og leveret mange forskellige typer af IT-løsninger og services til nogle af Danmarks og Nordens største private og offentlige organisationer. Hos os får du cybersikkerhedsløsninger til en pris og i et omfang, der matcher din virksomheds risiko profil, branche og størrelse.

Hvis du har spørgsmål til vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe dig med dine online sikkerhedsproblemer og -spørgsmål.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomFind din IT-løsning