Ordbog
cyber security CyberNordic

Multi-faktor-godkendelse (Multi-factor authentication)

Hvad er multi-faktor-godkendelse (MFA)

Multi-faktor-godkendelse eller MFA er en sikkerhedsforanstaltning, der kræver, at brugere bekræfter deres identitet ved hjælp af flere forskellige bekræftelsesmetoder. Denne metode øger din cybersikkerhed betydeligt, da den kræver bevis fra flere adskilte former for identitetsbekræftelse, hvilket gør det sværere for potentielle hackere at få adgang til en persons konti eller data.

På denne side kan du lære mere om, hvordan det fungerer og hvorfor det er et af de mest effektive værktøjer man kan tage i brug både som privatperson og virksomhed og/eller organisation.

Hvordan virker multi-faktor-godkendelse?

MFA fungerer ved at kombinere to eller flere uafhængige godkendelsesmetoder. Denne tilgang sikrer, at hvis én faktor bliver kompromitteret, forbliver brugerens konto sikker, da hackerne skal have adgang til alle de anvendte godkendelsesfaktorer for at opnå adgang.

Typisk består MFA af følgende godkendelsesfaktorer.

Noget du ved: Dette er ofte en adgangskode eller PIN-kode. Det er noget, som kun brugeren kender. For at øge sikkerheden opfordres brugere til at skabe komplekse og unikke adgangskoder.

Noget du har: Dette kan være en smartphone, tablet, computer, en sikkerhedstoken, eller et smartkort. En almindelig metode der ofte bruges her er at man får tilsendt en adgangskode via SMS eller en kode der genereres af en app, som brugeren skal indtaste for at fuldføre login-processen. Et eksempel på sådan en App kan være Google Authenticator. 

Noget du er: Dette refererer til biometriske faktorer som fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, eller stemme identifikation. Disse metoder er unikke for hver person og er yderst svære at efterligne eller stjæle. Det er dog ikke alle, der anvender hverken fingeraftryk eller stemmegenkendelse.

Hvorfor er multi-faktor-godkendelse vigtigt?

Multi-faktor-godkendelse er afgørende i bekæmpelsen af cyberangreb, som bliver stadig mere sofistikerede. Ved at kombinere flere autentifikationsfaktorer reducerer MFA risikoen for uautoriseret adgang til følsomme data markant. Dette er særligt vigtigt, da mange sikkerhedsbrud skyldes svage eller kompromitterede adgangskoder. 

MFA’s ekstra lag af sikkerhed gør det sværere for hackere at udnytte disse sårbarheder, hvilket styrker beskyttelsen af både organisationer og individuelle brugere. Desuden understøtter MFA overholdelsen af lovgivningsmæssige krav, hvilket forbedrer både sikkerheden og virksomhedernes troværdighed.

Implementering af multi-faktor-godkendelse

At implementere MFA i en organisation bør altid tage udgangspunkt i en grundig vurdering af den nuværende sikkerhedsstatus og identifikation af de mest kritiske systemer og data. Det næste skridt er at vælge en MFA-løsning, der balancerer sikkerhed med brugervenlighed, for at sikre høj brugeraccept. Uddannelse af medarbejdere i brugen og betydningen af MFA er ydermere afgørende for at man kan lykkes med at implementere MFA i sin organisation.

Desuden er det vigtigt at integrere MFA-løsningen med organisationens eksisterende sikkerhedssystemer, herunder identitets- og adgangsstyring samt cloud-tjenester, for at opnå en effektiv og sammenhængende sikkerhedsinfrastruktur.

Udfordringer og fordele ved multi-faktor-godkendelse

Selvom fordelene ved MFA er betydelige, er der også udfordringer forbundet med implementering og daglig brug. 

En af de største udfordringer er brugervenlighed. Nogle brugere kan finde det besværligt at navigere i flere sikkerhedstrin, især hvis de er vant til en simpel login-proces. Dette kan føre til modstand mod at adoptere nye systemer og procedurer internt i en virksomhed eller organisation. 

En anden udfordring er afhængigheden af fysiske enheder, såsom smartphones eller sikkerhedstokens, for at få adgang til ens systemer. Hvis disse enheder går tabt eller bliver beskadiget, kan det forhindre legitim adgang, hvilket kan være problematisk i kritiske situationer.

På trods af disse udfordringer, er fordelene ved MFA uomtvistelige. MFA tilbyder en betydelig forbedring i sikkerhed ved at beskytte mod en række trusler, herunder phishing, keylogging og brute-force angreb. Desuden kan MFA hjælpe med at reducere omkostningerne forbundet med sikkerhedsbrud, da det er en effektiv barriere mod mange former for cyberangreb.


I dag er de fleste danskere dog vant til at bruge denne metode. Et af de mest tydelige eksempler på MFA i det danske samfund i dag er brugen af MITID. 

Når man bruger MITID til at logge ind, skal man både indtasteet brugernavn, og bekræfte sit login via MITID appen. 

Få styr på din IT-sikkerhed med CyberNordic

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken løsning, der passer bedst til din virksomhed, så kontakt os i dag. Hos CyberNordic arbejder for at gøre IT- cybersikkerhed tilgængeligt for alle virksomheder, uanset deres størrelse. Vi gør det muligt, også for de mindre virksomheder, at få adgang til den bedste IT-sikkerhed på markedet. Vores løsninger hjælper dig også til at blive compliant med NIS 2-direktivet. 

Vi er blandt Danmarks førende sikkerhedseksperter og har mange års erfaring med at arbejde med både små og store virksomheder. Før vi etablerede CyberNordic, har vi solgt og leveret mange forskellige typer af IT-løsninger og services til nogle af Danmarks og Nordens største private og offentlige organisationer. Hos os får du cybersikkerhedsløsninger til en pris og i et omfang, der matcher din virksomheds risikoprofil, branche og størrelse.

Hvis du har spørgsmål til vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe dig med dine online sikkerhedsproblemer og -spørgsmål.

Med leverandører som blandt andet Acronis, CrowdStrike og KnowBe4 er vores kunder sikret IT-løsninger i topkvalitet. CyberNordic blev stiftet i 2020 med det formål at gøre en forskel for små og mellemstore virksomheder, og i dag hjælper vi blandt andet brands som Beauté Pacifique og DEAS Group.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomFind din IT-løsning