Ordbog

Hvad er Endpoint Detection and Response (EDR)?

Endpoint Detection and Response (EDR) er en avanceret sikkerhedsløsning, der beskytter computere, servere og andre enheder ved løbende at overvåge deres aktivitet og analysere adfærd for tegn på angreb.

I modsætning til traditionel antivirus, som primært leder efter kendte trusler, fokuserer EDR på at forstå, hvad der sker på en enhed i realtid. Det gør det muligt at opdage både kendte og ukendte angreb.

Tastatur med antivirus-knap som symbol på traditionel sikkerhed sammenlignet med EDR

Hvordan fungerer EDR?

EDR består typisk af en sensor (agent), der installeres på hver enhed. Denne sensor indsamler løbende data om systemets aktivitet og sender det til en central platform, hvor det analyseres. 

EDR overvåger blandt andet: 

  • Processer der starter og stopper
  • Hvilke programmer der kører, og hvordan de opfører sig
  • Ændringer i filer og systemområder
  • Netværksforbindelser fra enheden
  • Brugeraktivitet og rettighedsændringer 

Disse data bliver analyseret ved hjælp af forskellige metoder: 

I modsætning til traditionel antivirus, som primært leder efter kendte trusler, fokuserer EDR på at forstå, hvad der sker på en enhed i realtid. Det gør det muligt at opdage både kendte og ukendte angreb.

Adfærdsanalyse

I stedet for kun at kigge efter kendte signaturer analyserer EDR, hvordan programmer og processer opfører sig. 

Et eksempel kan være: 

  • Et program forsøger at ændre mange filer hurtigt (typisk ransomware-adfærd)
  • En proces forsøger at starte en kommandoprompt i baggrunden
  • Et program forsøger at eskalere sine rettigheder 

Selvom selve programmet ikke er kendt som malware, kan adfærden afsløre, at noget er galt. 

Korrelation af hændelser

EDR ser ikke kun på enkeltstående hændelser, men kobler flere aktiviteter sammen for at forstå et muligt angreb. 

For eksempel: 

  1. En bruger downloader en fil
  2. Filen starter en proces
  3. Processen opretter en netværksforbindelse til en ekstern server
  4. Der forsøges at opnå administratorrettigheder

Hver handling kan isoleret set virke harmløs, men samlet kan det indikere et angreb. EDR kan identificere denne kæde og reagere. 

Trusselsdetektion i realtid

Når EDR opdager mistænkelig aktivitet, kan det reagere med det samme: 

  • generere en alarm til sikkerhedsteamet
  • stoppe en proces
  • isolere en enhed fra netværket 
  • blokere en fil eller aktivitet 

Dette gør det muligt at begrænse skaden, før et angreb spreder sig. 

Fordele og begrænsninger

Fordelen ved EDR er, at det giver dyb indsigt i, hvad der sker på endpoints, og kan opdage avancerede og ukendte trusler. 

Det kræver dog ofte: 

  • korrekt konfiguration
  • løbende overvågning
  • sikkerhedskompetencer til at analysere alarmer 

Uden disse kan mange alarmer være svære at håndtere effektivt. 

Fordele og begrænsninger

Hvis du ikke har et dedikeret sikkerhedsteam, eller hvis alarmer fra jeres EDR-løsning ender med at blive overset eller nedprioriteret, kan det hurtigt skabe en falsk tryghed.

Det er her, CyberNordic kan hjælpe.

Vi sikrer korrekt opsætning, overvåger jeres miljø 24/7 og håndterer alarmer, så I får den fulde værdi af jeres EDR – uden selv at skulle have specialister in-house.

Eller