Tempoet i cyberangreb stiger markant
Tidligere havde virksomheder ofte lidt tid til at reagere på nye it-fejl. I dag kan det vindue være reduceret til få timer.
I mange år har virksomheder arbejdet ud fra en nogenlunde fast rytme, når nye sårbarheder blev opdaget i deres systemer. Først kom informationen om sårbarheden eller fejlen om man vil. Derefter vurderede it-afdelingen risikoen, planlægger et tidspunkt for en opdatering og rullede den ud.
Endnu flere virksomheder, undersøger slet ikke, om der er sårbarheder. Det er faktisk et væsentligt problem.
De mest udsatte systemer er indgangene til virksomheden
Nye angreb viser, at tiden fra en sårbarhed bliver kendt, til den bliver udnyttet, er blevet markant kortere. I nogle tilfælde går der kun få timer. Det betyder, at virksomheder ikke længere kan regne med at have dage eller uger til at reagere.
Særligt udsatte er de systemer, der er direkte forbundet ud mod internettet. Det gælder blandt andet fjernadgangsløsninger, netværksudstyr, firewalls og andre systemer, som fungerer som indgang til virksomheden. “Det kan for eksempel være fjernadgangsløsninger som Citrix eller VPN-adgang via Fortinet og Cisco, webportaler som mail- og medarbejderlogin samt cloud-baserede adgangslag som Cloudflare eller Microsoft Entra. Fælles for dem er, at de fungerer som digitale indgange til virksomheden — og derfor hurtigt bliver interessante for angribere, hvis der opdages en fejl.”
Når der opdages en fejl her, bliver det meget hurtigt interessant for angribere.
Forklaringen er enkel: Mange angreb er i dag automatiserede. Så snart en sårbarhed bliver offentlig kendt, begynder systematiske scanninger efter virksomheder, der endnu ikke har fået lukket hullet. Det sker hurtigt og i stor skala.
Det betyder, at kampen i høj grad handler om hastighed.
Nye krav til virksomheder
For virksomheder stiller det nye krav. Det er ikke længere nok at have en plan for løbende opdateringer. Man skal også have et klart overblik over, hvilke systemer der er mest kritiske, hvilke der vender ud mod internettet, og hvordan man reagerer hurtigt, hvis en alvorlig fejl bliver offentliggjort.
Det er især en udfordring i organisationer med mange systemer, ældre løsninger eller komplekse driftsmiljøer. Her kan det tage tid bare at skabe overblik. Men netop den tid er blevet en mangelvare.
Derfor bliver forberedelse afgørende. Virksomheder, der på forhånd ved, hvilke systemer der er mest udsatte, står langt stærkere end dem, der først begynder kortlægningen, når alarmen lyder.
Det handler også om organisering. Når reaktionstiden bliver kortere, kan sårbarhedshåndtering ikke kun være en teknisk opgave. Drift, sikkerhed og ledelse må være enige om, hvilke systemer der skal prioriteres først, og hvem der træffer beslutninger, når der skal handles hurtigt.
Udviklingen viser samtidig, at sårbarhedshåndtering ikke længere kan betragtes som almindelig it-vedligeholdelse. Det er blevet en del af virksomhedens evne til at modstå angreb og holde driften i gang.
For hvis en kritisk fejl rammer et centralt system, og virksomheden reagerer for sent, kan konsekvenserne være alvorlige. Det kan føre til nedetid, databrud eller tab af adgang til forretningskritiske funktioner.
Det nye trusselsbillede ændrer derfor et gammelt udgangspunkt. Før handlede det om at få opdateret i tide. Nu handler det i høj grad om at være klar, før tiden begynder at løbe.
Cyberangreb rammer stadig sårbarheder. Men i stigende grad rammer de også virksomhedernes langsomme reaktion.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Hvis I ikke har et klart overblik over jeres systemer og en plan for hurtig reaktion, er I i praksis afhængige af held.
Og i dagens trusselsbillede er det sjældent en strategi, der holder.